Naturdagbog 2015
| Mandag den 7. december | Tur til Hanstholm over Vejlerne DMI forudsagde stillle vejr med sol senere på dagen, derfor havde jeg aftenen før planlagt en tur til vestkysten med Roshage og Hanstholm havn som det endelige mål. De senere dages storme kunne måske have presset nogle interessante fugle mod kysten. På vej over Vejlerne stoppede jeg op nogle gange foranlediget af de mange Bramgæs, der lod sig høre på lang afstand. Fuglene var samlet i to store flokke, der tilsammen talte 3500 fugle. På grund af den høje vandstand vrimlede det med ænder. Store flokke af Hjejler bølgede over engen langt ude i horisonten, og enkelte Fiskehejre dannede front ved gåseflokken. Jeg kørte direkte til Roshage. Bølgerne skyllede helt op til klinten, så der var ingen bar sandflade, hvor eventuelle vadere kunne fouragere. Det blev dog til et par Stenvendere, som piskede forbi, og en enkelt Skærpiber det samme. Langt ude, hvor der mellem de store bølger tilsyneladende var smult vand, styrtdykkede nogle enkelte Suler, og nogle få Rider tog kursen over Roshage mole. Jeg kørte derefter til havnen, men her var ikke meget at se. Besluttede mig derfor til en gåtur ind i klitlandsabet. Måske kunne jeg være heldig, hvis jeg gik langt nok, at se krondyr. Men jeg havde ikke taget højde for, at der også her var vådt. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler, så jeg kom ikke langt. Vendte derfor om for igen at køre til havnen. Måske var der ændringer. På vej dertil så jeg pludselig en Sule sidde i vejsiden. Jeg stod ud for at se nærmere på fuglen og for at flytte den længere ind i rabatten. Men det var lettere sagt end gjort. Man skal have respekt for det kraftige næb. Så jeg måtte finde på noget. Det viste sig, at mit fotostativ var effektivt. Med lidt besvær fik jeg fuglen gennet ind på den anden side af autoværnet. Måske skulle jeg have aflivet den, men hvordan gør man det i skyndingen med så stor en fugl. Jeg var altså på vej til havnen igen, og det viste sig at være en god beslutning. I lang tid havde jeg fornøjelse af en Hvidvinget Måge, som sammen med Svartbag og Sølvmåger gik på fiskegarnene og åd indtørrede rester af fisk og muslinger. Hvidvinget Måge er en sjælden vintergæst i Danmark. I gennemsnit ses der 10-11 fugle om året og det ved den jyske vestkyst. Fuglen yngler på Grønland og i Canada.  Hvidvinget Måge sammen med Svartbag.  Hvidvinget Måge sammen med ung Sølvmåge  Hvidvinget Måge. Læg mærke til den venlige, stormmågelignende profil  Skadet Sule fotograferet ved vejen til Klitmøller  Svartbag gammel fugl  Svartbag gammel fugl  Svartbag ungfugl  Svartbag ungfugl  Svartbag ungfugl  Svartbag ungfugl |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Søndag den 20. september | Billeder fra en tur til Hanstholm via Bygholm Vejle fredag den 18. sept.Kort efter fugletårnet ved Midtslusen på Bygholm Vejle stod der 104 Skestorke og sov med hovedet under vingen. Jeg tænkte: På et eller andet tidspunkt må de vågne op, enten for at flyve til et potentielt fourageringsområde eller også på grund af forstyrrelse. Jeg ventede i over en time. Da opstod der pludselig panik blandt alle fuglene på engen. Skestorkene, alle 104, ænder og hjejler gik på vingerne, og jeg fik nogle få minutter til at skyde løs. Nedenstående ses nogle få af de mange billeder, der kom på kortet i det fortættede øjeblik, hvor fuglene fløj forbi og over mig. Ved Hanstholm havde jeg håbet på lidt vadefugle ved Roshage, men desværre var der ikke fugle, hvor jeg plejer at sidde. De vadere, der var at finde: Sandløber, Stenvender, Stor Pæstekrave, Alm Ryle og Lille Kobbersneppe gik alle i en position, der indebar, at fotografierne skulle tages i fugleperspektiv, og det er ikke godt. Men trods det kunne jeg ikke nære mig for at fotografere de to Kobbersnepper, som ses nedstående. Det er ikke hverdagskost at have disse fugle i fotoafstand. Jeg kørte derefter til havnen for at lede efter lidt godt i bassinerne. En stor flok Rider lå i det yderste bassin, og i inderhavnen fiskede ternerne. Det kan være vanskeligt at skelne unge Havterner fra unge Fjordterner, men jeg mener, at det, jeg har fundet frem til, og som fremgår af billedserien, må være det rigtige.  Skestorke  Skestorke  Skestorke  Skestorke  Skestorke - en ung og en gammel fugl. Ungfuglen kendes på svingfjerenes sorte spidser.Hen på efteråret skifter de lyserøde ben farve og bliver sorte som hos de voksne.  Skestork ungfugl  Skestorke - to gamle og to unge fugle.  Også ænder og hjejler gik på vingerne. Her en flok bestående af blandt andet: Pibeand, Skeand, Knarand, Spidsand og Gråand. Langt de fleste er pibeænder. Det er svært at udpege de enkelte arter på det lille billede, men klik her, så får du et større billede.  Lille Kobbersneppe - voksen i begyndende vinterdragt set i fugleperspektiv  Lille Kobbersneppe  Sølvmåge lander på kajen i Hanstholm  Ung Havterne fisker i inderhavnen i Hanstholm. Læg mærke til det sorte næb.  Ung Havterne  Ung Fjordterne ? Orange næbbasis og tydelig mørk vingeforkant indikerer Fjordterne.  Ung Fjordterne?  Ung Fjordterne ? Orange næbbasis og gulbrun overside indikerer Fjordterne.  Skarv fløj lavt over de larmende bølger ved Roshage.  Skarv fisker i inderhavnen i Hanstholm. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Torsdag den 10. september Spætteværksted  Blomstrende Hedelyng  Mangeløv |
Vår Skov og tur til Thy Nationalpark over Vejlerne Nedenstående billedserie er bortset fra sneglene, der er fra egen have, fotograferet på en sensommertur i Vår Skov den 6. sept. Fuglesangen er for længst forstummet. Men Gærdesmutten, der i øvrigt synger hele året, blander sig med Skovskadens hæse skrig og Ravnenes dybe "korrp". Yngleparret fra Vår Skov har fået nye gæster i territoriet. 30-40 Ravne har i de sidste dage samlet sig ved en stor dynge kyllingemøg. Under stor palauer har flokken svævet over markerne, og tilsyneladende har parret fra Vår Skov forsøgt at jage gæsterne på porten. Hvorvidt det forholder sig sådan, er ikke let at vide, men Inger har iagttaget en adfærd, der tydeligt viste sejrsglæde hos parret fra skoven. Den samlede flok drog mod syd, mens de to tilbageblivende i leg fløj mod Vår Skov.
Admiral, Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Skovrandøje, Storplettet Perlemorsommerfugl flyver nu. En enkelt Citronsommerfugl han lyste op over det visne græs. Mange store og mindre guldsmede flyver nu i imponerende tempo over lysningerne og fange føden i flugten. Det gælder Blå- og Brun Mosaikguldsmed og Efterårs-Mosaikguldsmed, som er store arter. De mindre er f.eks. Almindelig Hedelibel og Blodrød Hedelibel. Også en del forskellige arter af svirrefluer kan ses på sensommerstauderne.
At sensommeren er over os, er de mange frugter og frø et fint bevis på. Ikke alene i skov og hegn, men også på heden bugner det af frugter. En tur onsdag den 9. til Thy Nationalpark for at se Krondyr gik over Vejlerne, hvor vi stoppede op ved midtslusen. Her observerede vi: over 200 Traner, 46 Skestorke, 1 Havørn og to Rørhøge. Det skal lige bemærkes, at Inger så en Havørn-gammel fugl-da vi kørte over Aggersundbroen. Ved Særup gik vi ned på skrænten, hvorfra der er en fin udsigt over den nordlige del af Thy Nationalpark, den del vi tidligere kaldte Hanstedreservatet. Her så vi 5 dyr langt ude ved skovbrynet. I håb om at få et bedre overblik og samtidig medlys kørte vi gennem Hanstholm og et kort stykke videre mod Klitmøller. Her drejede vi ned ad vejen til venstre og kørte forbi de gamle bunkers helt frem til bommen, og der fortsatte vi til fods over et smukt hedelandskab med revling, mosebølle, klokkelyng og laver. I takt med, at vi gik længere og længere mod øst, dalede solen ned bag os og lagde et gyldent skær over heden. Nu kunne vi pludselig hører Krondyrene brøle, og fra en af de høje klittoppe kunne vi se 8-9 dyr. En enlig han gik langt fra flokken, og et rådyr kom trippende imod os. Det var en fin oplevelse, som er værd at gentage.  Blå Mosaikguldsmed han. Den er en af vore største guldsmede med en længde på 70-74 mm og et vingefang på op til 110 mm.  Spætteværksted i Vår Skov. Koglerne er fra Sitkagran  Bærtæge  Skarnbasse  Tørst - Rahmnus frángula. En mindre busk, der i sjældne tilfælde kan blive 5-6 m høj. Blomstrer fra juni og sommeren igennem. Frugterne-en stenfrugt-bliver helt sorte ved modning. Tørst foretrækker sur og mager bund.  Hasselnødder. I naturen spiller hasselnødder en stor rolle som føde for en del dyr. Mus Egern og Skovskade virker som frugtspredere.  Almindelig Røn  Kratsnegl ?  Lundsnegl  Lundsnegl |
 Svirreflue Helophilus pendulus  Gyvel, bælg med frø  Druehyld |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fredag den 7. august. Nordvestlig vind 4-5 meter i sekundet 22-23 grader | Sejltur til Rønholm fra kl. 17:00 - 20:30 Nedenstående billeder er alle fotograferet på Rønholm inden for to timer, hvor af den ene blev helliget den spættede sæl. Takket være den store sten, som er så karakteristisk for nordsiden af holmen, kunne jeg snige mig ind på fin afstand. Sælen opdagede på intet tidspunkt, at jeg var på holmen.      Sildemåge  Sølvmågeunger - efternølere  Skarvunge efternøler. I alt så jeg tre unger fordelt i tre reder  Skarvreder. Ungerne har for længst forladt rederne.  Et af de to til tre vandhuller, der findes på holmen omkranset af Almindelig Strandkamille.  Min lille jolle |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mandag den 3. august Skiftende skydække, frisk vind fra sydøst, 20 grader  Fjeld-Kodriver. Fotograferet i Dovre  Sorttop. Fotograferet i Dovre  Rosmarinlyng Dovre |
Tur til Grønnestrand Så har vi taget fat på august den sidste af de tre sommermåneder, og endnu har vi ikke oplevet en længerevarende periode med sommerligt vejr. Kulde, blæst og regn har præget både juni og juli. Nu kan vi så sætte vores lid til de resterende dage af august, eller skal vi ende op med at konstatere, som jeg har hørt det udtrykt: Nu har vi fået to grønne vintre. Der er selvfølgelig også den mulighed, at efterårsmånederne, som vi har set i de senere år, kan bringe noget sommervarme med sig. Kun få dage og da kun i få timer har fjorden været sejlbar i min lille jolle. Derfor er det kun blevet til en eneste sejltur i år, og den blev i øvrigt kort. Desuden har blæsten været ret generende, når jeg var indstillet på makrofotografering. Men nu må det være nok med den ynk! Sommeren har også budt på store oplevelser i det norske højfjeld med Moskusokser og alpine planter. I Dover Nationalpark gav en vandring på i alt 7 timer ikke mindre end 9 Moskusokser ganske vist på lang afstand. Men det blev der rådet bod på, da vi dagen efter tog med bussen, der kører fjeldvandrere til foden af Snöhetta. Her så vi i alt 22 dyr, hvoraf nogle gik på vejen andre lidt inde i terrænet. Det gav mulighed for foto på kort afstand. I nærheden af fjeldstuen Splitterstul ved foden af Glittertid genså vi Isranunkel, og det var et af højdepunkterne! Hvis du scroller ned, kan du nederst se få billeder fra turen. Desuden er der de små billeder i sidespalterne. Men nu tilbage til gårsdagens fine vejr. Temperaturer omkring 20 grader og frisk vind passer os fint. Så hvad med en tur til Grønnestrand. Ikke for at bade, men for at gå på opdagelse i den smukke klitheden, som i denne måned blandt andet kan byde på: Kaprifolie i store mængder, tæpper af Klokkelyng, Hedelyng indtil videre kun få i blomst, Revling med bær, Blåmunke, Blåhat, Liden Klokke, Gåsepotentil, Høstborst, Øjentrøst, store områder med Bølget Bunke og i fugtige lavninger Blåtop, Kær Ranunkel, Tudsesiv og Fladstrået Siv for blot at nævne de vækster, jeg umiddelbart husker. Men jeg må ikke glemme det betagende syn af et 3-4 kvadratmeter stort område dækket med Timian. Her var der mad til humlebierne. Desuden fandt jeg et eksemplar af Husløg, Sempervivum tectorum Der var ikke mange sommerfugle. Vi så en enkelt Klitperlemorsommerfugl, nogle få bredpander, Engrandøjer og en enkelt Græsrandøje. Og som det fremgår af fotografierne, så jeg en stor unge af Markfirben.  Markfirben stor unge  Markfirben stor unge  Klithede ved Grønnestrand  Klithede ved Grønnestrand  Klithede ved Grønnestrand  Klitperlemorsommerfugl Grønnestrand  Klokkelyng  Smalbladet Timian  Smalbladet Timian  Husløg Sempervivum tectorum, sjælden i Danmark  Aften i Dovre-udsigt fra "vores" hus  Moskusokse fotograferet i fjeldet efter 3-4 timers vandring.  Moskus fotograferet fra bus  Moskusokse fotograferet fra bus. Kalvens ryg anes  Isranunkel ved Glittertinds Fjeldstue |
 Enblomstret Vintergrøn. Fotograferet i Dovre  Oeders Troldurt. Fotograferet i Hjerkinn, Dovre  Stjerne-Stenbræk. Fotograferet i Rondane Nationalpark |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fredag den 19. juni.  Rørspurv |
Udfløjne unger Vi har i flere dage kunnet iagttage et par Spætmejser, som hentede foder og gang på gang forsvandt i samme retning, hvilket kunne tyde på, at de et eller andet sted i området havde unger. I går viste de sig så ved forderstedet, hvor enkelte tiggede føde, og andre selv tog affære. Bomlærken er fra en dag ved fjorden, hvor jeg så Rørhøg han, to Skestorke, der fouragerede i en pyt på strandengen, og fra tagrørene lød sang af Kærsanger og Rørspurv.   Spætmejse ungfugl 18. juni 2015  Spætmejse ungfugl 18. juni 2015  Spætmejse ungfugl 18. juni 2015  Bomlærke Barmer 16. juni 2015 |
 Kærsanger |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Torsdag den 18.juni. Nordveslig kuling. 14 grader Almindelig Mangeløv |
Tur med NFD til Slette Å og Svinklovene mandag den 15. juni
Natravnen, der udeblev
Ved 14:30-tiden satte 15 naturfotografer sig til rette ved et veldækket kaffebord på Naturcenter Fosdal. Igen havde naturvejleder Svend Møller Nielsen stillet centerets faciliteter til rådighed, og som den store organisator, han er, havde han købt ind, så der var rigeligt med kage til den søde tand. Desuden var alt lagt til rette til en senere grillaften, som alle så frem til.
Men naturfotograferne får jo ikke noget på kortet ved at koncentrere sig om bordets glæder. Så trods ugunstige vejrforhold (stærk blæst) kørte alle til Slette Å i den østlige del af Svinkløv Plantage. Slette Å har gennem tiderne eroderet sig ned i den kalkknude som plantagen ligger på. Opstrøms fra parkeringspladsen ligger ådalen omgivet af høje skrænter med en plantevækst bestående af slåenkrat, enebærbuske, hyld og ikke mindst klitroser. Går man nedstrøms fra parkeringspladsen, kommer man ud i en eng domineret af gul iris. Vest for åen stiger terrænet og går over i markante klitter, som nu efter træhugst træder tydeligt frem. Her vokser blandt andet engelsød og skovstjerne.
Inger og jeg tog først denne tur for senere at gå opstrøms mod Hjortdal uden dog at komme særlig langt, inden vi stødte på en del af gruppen, som fortalte, at de havde fotograferet Skovpiber og Gransanger.
Ved 18-tiden gik vi i gang med at forberede aftensmaden, som vi på grund af kulden besluttede os for at nyde indendørs. Ved fælles hjælp (og tak for det)klappede alt: Kartoflerne blev kogt, salaten skåret og blandet, dressingen fabrikeret efter alle kunstens regler og sidst, men ikke mindst blev kødet stegt ved stegemester Ib Dyhr. Naturvejleder Klaus David Jensen sluttede sig til selskabet og spiste med. Svend havde booket ham, da han har styr på Natravnene i Svinkløv Plantage. Hertil gik turen ved 21:30-tiden. Helt ude ved Svinklovene gjorde vi holdt og vovede os ud af bilerne. En stiv kuling fra nordvest stod ind fra et skummende hav og kulden svøbte sig om os. Et flot natursceneri, men næppe et vejr for en Natravn. Derfor kørte vi længere ind i skoven, hvor vi en tid ventede forgæves. Tak for turen!
 Engelsød og Bølget Bunke  Engelsød  Gul Iris  Gul Iris  Gul Iris  Klitrose |
 Skovstjerne |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søndag den 14. juni. Igen hård kuling fra vordvest.Det føles koldt i vindsiden.  Bevisbillede - Husrødstjert hun XL Løgstør 24. maj 2014  |
En opdatering siden 30. maj På grund af de blæsende og kolde majdage, der i øvrigt på få dage nær har strakt sig ind i juni, har jeg ligget noget underdrejet med hensyn til at følge med i, hvad der sker og er sket ude i felten. Men siden den 30. maj har jeg dog været ude om morgenen ad tre omgange. Den 5. juni gik jeg en tur over Skrædderengen ved Vår Skov. Det er skønt at se, hvor floraen har gavn af afgræsningen. Jeg var ikke inde på selve engen, men kunne på afstand se en stor population af Bukkeblad og Gul Iris. De to vibepar vist på deres adfærd, at der var kommet unger ud af deres anstrengelser. Billedet på forsiden er i øvrigt fra denne dag. Bynkefuglen, som jeg så tidligere på foråret, var borte, men Tornsanger og Rørspurv sang i kor med Kærsanger. Den 6. juni var jeg i Vår Skov for at filme Stor Flagspætte, der fodrede unger, Jeg har tidligere i foråret gået Vår Skov igennem for at finde potentiel ynglende Stor Flagspætte. Den 19. april hørte jeg trommen to forskellige steder i skoven. Det kunne tyde på, at to par var ved at etablere sig. Hvorvidt der senere blev tale om to par, ved jeg ikke, men ét par var sikker. Allerede på nogen afstand fra redehullet varslede de gamle fugle, som derved afslørede deres afkom og hjalp mig med at stedfæste reden. Jeg stillede videokameraet op og aktiverede det. Gik derefter længere bort og gemte mig bag en bøgestamme. Kort efter kunne jeg på lyden høre, at der var gevinst. Den 9. juni var jeg ved Halkær Mølle for at se efter Maj-Gøgeurt. Det har i en del år ærgret mig, at græsningstrykket på engene er så hård, at alt gnaves ned. Men i det tidlige forår så jeg til min glæde, at der ikke var sat får ud på engen syd for møllen. Jeg ville nu se, om det havde haft indvirkning på plantevæksten. Og det havde det, selv om der alligevel var kommet får på engen. Men dog ikke så mange, at det får betydning. Vi må så håbe, at det bliver ved det. Jeg gik over cykelstien til engene og overdrevet på den østlige side af stien. Og her var gøgeurter i mængder. I et afhegnet engareal talte jeg over 100 planter. Det var en god oplevelse. På overdrevet blomstrede Almindelig Mælkeurt, både blå og rødviolette eksemplarer, Engelskgræs, Bidende Ranunkel og Gyvel. I baggrunden hørte jeg Ravnene og sang af Havesanger, Munk, Tornsanger og Gærdesmutte. Den 13. juni var jeg på lagerpladsen ved XL Løgstør for at se efter Husrødstjert og Lille Præstekrave. Jeg havde ikke gået mange meter, førend jeg så præstekraven. Men hurtigt forsvandt den over hegnet og landede på arealerne ved materialegården Park og Vej Løgstør. Det tydede ikke på, at den havde unger her. For at undersøge sagen nærmere kørte jeg om til indgangen for Park og Vej. Men en grundig søgning gav ikke resultat. Til gengæld så jeg både han og hun af Husrødstjert fange insekter inde bag hegnet.  Husrødstjert han - Arkivbillede  Husrødstjert han - Arkivbillede  Lille Præstekrave XL Løgstør maj 2012  Maj-Gøgeurt på indhegnet eng Halkær Mølle. Her græsser fårene ikke. Snapshot fra videoklip       Vinbjergsnegl |
 Bevisbillede - Husrødstjert han. XL Løgstør 13. juni 2015  Gærdesmutte synger ved Halkær Naturcenter juni 2015 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 30. maj. Regn og hård blæst frem til kl. 09:30. Derefter tørvejr med hvide drivende skyer, men stadig hår blæst og temperatur 14-15 grader. Det føltes meget koldt! | Livøtur, der blev konverteret til en tur Vildsted Sø rundt.
Selv om Jan Janner mødte op i shorts og bare ben og dermed signalerede sommer, blev der på demokratisk vis taget en rask beslutning, båret frem af en ugunstig vejrsituation, om at droppe turen til Livø denne gang. Men hvad skulle vi så finde på? En nærliggende mulighed var Vilsted Sø. Vi satte derfor kurs mod Ranum Søhus, hvor vi indendørs kunne nyde formiddagskaffen. I mellemtiden var skylaget blevet mere og mere hullet og gav nu og da plads til solstrejf.
Nogle få kilometer syd for Ranum Søhus er der en anden tilgang til søen. Fra parkeringspladsen går man lige ud på den nye bro, som forbinder Holmen med ranumsiden. Her fik vi en lille snak om det betimelige i at have ofret 4,2 millioner til et for os unødvendigt projekt. I min dagbog fra 2. juledag 2014 kan man læse om og se billeder af en dugfrisk bro. Smuk er den. I dag var den omgivet af talrige By- og Landsvaler. Tilsyneladende danner broen så megen læ, at rankegrøden (Vandpileurt bl. a.) i læsiden har gode betingelser.
Med kulden svøbende om ben og ryg gik vi ud til fugletårnet uden at se noget nævneværdigt. Fuglene trykker sig og søger læ i rørskoven, når blæsten bliver for hård. Selv havde vi lyst til at kravle i læ. Derfor tog vi turen gennem Vilsted By og videre ad Munksjørup mod Holmen. Kort før stien ud til fugletårnet er der en lille overnatningsplads med shelters. Her kunne vi i læ spise frokost, mens vi blev underholdt af Anders, der igen øste af sit uudtømmelige kar af gode historier.
Nu kunne det være nok med den blæst! Derfor søgte vi til Lunden, et skovparti, der i syd grænser op til vådområderne. Det var godt at komme i læ mellem højstammede træer. Skovbunden lå frodig, saftig og grøn. Stor Fladstjerne og forskellige arter bregner dominerede. Hist og her var der pletter med Skovmærke. Hvor skoven er mere åben, gik vi forbi et levende hegn med Aronia, Malus Sargenti og vildroser. Sidstnævnte endnu ikke i blomst. Til stor glæde for tingfinderne var skovstien enkelte steder belagt med skærver med stort indhold af flint. Her gik der pludselig sport i at finde søpindsvin. Der blev takket af og sagt et snarligt på gensyn den 15. juni, hvor vi mødes kl. 14 på Naturcenter Fosdal.  En lille udsøgt skare havde tilsluttet sig turen. Her ses fra venstre: Svend Møller Nielsen, Anders Pedersen og Jan Janner. I baggrunden Keld Væver. Læg især mærke til Svends glade udtryk. Om halsen bærer han sit nyerhvervede kamera Canon 7D Mark II. Ja, har man så ikke grund til at smile.??  Nogle samler søpindsvin, en enkelt ser på fugle.  Humlebi (art?) i Dagpragtstjerne.  Stinkende Storkenæb. Blomstens farve er noget afbleget, har blåstik.  Miliegræs  Skovmærke |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 2. maj | International tælling af Lysbugede Knortegæs og Hjejle. I samme køb optælling af Skarver i Aggersborg Vildtreservat.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Opsamling fra dagene 22. april til 1. maj |
Onsdag den 22. april satte jeg min jolle i vandet for første gang i år. Jeg var ellers lidt i tvivl om, hvorvidt vinden ville lægge sig, hvad den tit gør henunder aften. Siddende på en sten afventede jeg, idet jeg holdt øje med bølgerne. På et tidspunkt tog jeg en rask beslutning drevet frem af Edderfugle, der fløj forbi 400- 500 meter ude. Det ville være fint at fotografere dem flyvende hen over vandfladen i det lave eftermiddagslys. Men jeg tog fejl af vinden. Den lagde sig ikke- tværtimod. Så da jeg var i færd med at runde Vår-Kyø Holm, kastede jeg anker for at have hænderne fri til kameraet. Men bølgerne skabte så megen uro, at det var umuligt at filme, så jeg tog nogle enkelte stillbilleder, halede ankerret op og satte kurs mod land. Bedre held næste gang tænkte jeg. Når det så kommer. Der er ikke mange dage i året, hvor fjorden ligger så blank, at man fra båd kan fotografere i ro og mag.
Lørdag den 25. april. Tur med NFD-nord i Vokslev, på Frendrup Nihøje og i Frendrup Skov. Regnen og disede morgentimer skabte lidt tvivl om, hvorvidt det var værd at møde op. Men 8 deltagere havde taget turen til kalkgraven, hvor vi mødtes og efterfølgende gik rundt på egen hånd for at finde egnede motiver. De lå ikke lige for, da der endnu ikke var så mange planter og insekter at fotografere. Men Vinbjergsneglene fik manges opmærksomhed. Og alle nød synet af Binderup Ås klare vand. Dernæst kørte vi op på P-pladsen ved Frendrup Nihøje, hvorfra der i klart vejr er en storslået udsigt. Men den må vi have til gode, da disen skjulte omgivelserne. Højdepunktet var en Ringdrossel, der fløj forbi og senere satte sig i toppen af en gran og lod sig se i kikkert. Turen afsluttede vi med halvanden times vandring i Frendrup Skov. Her var mange motiver, men ofte svære at "rense" for uorden, en god egenskab ved naturen, som gør at dens indhold bliver mangfoldig. Men går man i detaljen, er der svampe og skovbundes flora at fokusere på. Det er da også på grund af de mange svampe, nogle endda er meget sjældne, at skoven blev fredet. Fredag 1. maj-tur til Halkær Sø. På vej til søen kørte jeg gennem Kyø Skov (Kirkeskoven). Her har vi tidligere i år set Ravn. Og ganske rigtigt. Et kort øjeblik blev den siddende, så jeg nåede at få et silhuetbillede, inden den højlydt forsvandt ind over trætoppene. Ved søen gik jeg en tur på diget og noterede, hvad jeg så. Et par Rørhøge "drillede" mig. Bedst som jeg troede, at nu kom de nærmere, så skruede de sig højere og højere op. Lappedykkerne er talrige. Nogle byggede rede, andre rugede. På turen udså jeg mig et strategisk vigtigt sted, hvor jeg vil sætte mig en tidlig morgen for at fotografere. Skægmejserne fem i alt piskede over tagrørene, og i den nordlige del af søen paukede Rørdrummen. Det var en tur uden brugbare billeder. Den store Spidsløn ved Halkær Mølle blomstrer.  Spidsløn ved Halkær Mølle. Snapshot fra video 1. maj 2015  Spidsløn ved Halkær Mølle. Snapshot fra video 1. maj 2015  Ravn Kyø Skov 1. maj 2015. Lad dig ikke distrahere af den grå farve på ryggen. Den skyldes lyset. Farven gentages på halespidsen. Det kraftige næb er bevis nok på, at det er en Ravn.  Fra Frendrup Skov. 25. april 2015  Fra Frendrup Skov. 25. april 2015  Druehyld. Fra Frendrup Skov. 25. april 2015  Binderup Å ved Vokslev på en diset aprildag. 25. april 2015  Binderup Å ved Vokslev på en diset aprildag. 25. april 2015  Binderup Å ved Vokslev på en diset aprildag. 25. april 2015  Skaver i yngledragt. Vår Holm 22. april |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Søndag den 19.april Blomstrende Bingelurt. Bingelurt er tvebo. Dette eksemplar er en hanblomst. |
Morgentur i Vår Skov. Jeg parkerede ved det gamle savværk og gik ad Skovfogedvej over grævlingekomplekset videre til Sønnebakken for igen at slutte ved savværket. På turen noterede jeg, hvad jeg så, og hvad jeg hørte. Mine observationer i en begrænset del af skoven giver selvfølgelig ikke et dækkende billde af, hvor mange fugle skoven rummer. Men artsmæssigt rammer tallene godt på denne tid af foråret. At syngende mejser er fåtallig kan skyldes, at de har været i gang i nogen tid, men det kan også være en indikator på, at der mangler egnede træer.
 Sangdrossel Arkivfoto Eftermiddagstur i Kyø Skov Ved 13.30-tiden kørte jeg sammen med Inger til Kyø Skov. Vi havde ikke besøgt skoven dette forår, så det skulle der rådes bod på. Karakteristisk for skoven er, at den i de senere år rummer rigtig mange henrådnende bøgetrunter. Det giver mad til mange insekter og videre i fødekæden til mange fugle. Og her var da også de arter, som vi forventede, blot med én overraskelse: nemlig en kurrende Huldue. Tillige var vi spændt på, om Ravnen stadig var at finde i skoven. Jo, på slutningen af turen fløj den op på modsat side af landevejen og gav lyd fra sig. Kaffen nød vi i læ foran naturskolens tykke, hvide mure. Da havde vi udsigt til 3 Rørhøge over rørskoven og 8-10 Vipstjerter, der fangede insekter på bygningernes stråtage. En lille tur på diget ved Halkær Å gav os en lille indsigt i tudsernes kønsliv. Se fotografierne her og på forsiden.  |
 En af de trommende spætter. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 18. april |
Vilsted Sø fra 06:30 til 09:30 Det var rart at vågne op til en dag uden blæst. De to foregående dage har været kolde og indebar truslen om sandstorm. Heldigvis blev det aldrig så galt. Jordejerne her omkring har ellers gjort deres for at få luft under sand-og jordpartiklerne. To flotte rønnehegn (Bornholmsk Røn) plantet for mange år siden i en nord-syd retning fik dødsstødet i sidste uge. Så nu er der frit slag for vinden fra Marbjerg til Vår Skov. Jeg begriber ikke, hvad de grådige landmænd tænker på. Og dog, de store maskiner kræver plads. Men her til morgen var der, som allerede omtalt ingen blæst. Vilsted Sø, som jeg besøgte i tre timer lå derfor spejlblank og hist og her indhyllet i morgendisen. Da jeg et kvarter efter solopgang rullede ind på parkeringspladsen ved Vilsted, forstyrrede jeg desværre morgenidyllen. En flok "græssende" Pibeænder brød sig ikke om den store, hvide kasse. Sammen med en mindre flok Troldænder tog de flugten og landede et hundrede meter længere ude på vandet. Kort efter tog Blishønsene samme tur. Men en Fiskehejre tog det lidt roligere og lod sig portrættere. Længere ude i rørskoven larmede de redebyggende Hættemåger, og Grågæssene stemte i. Jeg så ingen gæslinger, skønt det rent teoretisk kunne have ladet sig gøre. Ifølge Dof-basen klækkedes de første gæslinger allerede den 2. april. Efter nogen tid ved Vilsted kørte jeg til parkeringspladsen ved fugletårnet. På Ranumsiden iagttog jeg et par Rørhøge, der blev forfulgt af Krager og Hættemåger. Og gæssene kom fra alle verdenshjørner. Det er ganske umuligt at sætte tal på dem. Men der er endnu mange Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. En enkelt Klyde fløj i høj fart vidtlydende forbi. På engene var der mange Engpibere, og Sanglærkerne gik højt i den klare morgenluft. Både toppede og gråstrubede lappedykkere iagttog jeg, mens andre kunne høres.  Fiskehejren nyder morgensolen i selskab med Blishøns.  Blishøns og Troldænder  Bramgæs. Der er endnu mange gæs på engene og på markerne rundt om søen. Det gælder især Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. Men der er også mange ikke ynglende Grågæs.  Nærbillede af den nye bro i morgendisen |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 11. april. Diset i morgentimerne. Sol hen på formiddagen Op til 10 grader |
Hegnsvej Lille Vildmose I dag, den 11. april, var det tid for afhentning af mine fotografier i Vildmosecentret. Da vejret, bortset fra en lidt diset morgen, tegnede godt, tog jeg hjemmefra i god tid, og havde derved to til tre timer til rådighed, inden jeg igen skulle være tilbage i Farstrup. Jeg trillede ind på Hegnsvej fra nord med henblik på en tur i Høstemark-tårnet. En Ilder krydsede adræt vejen og forsvandt ind i Høstemark. Fra tårnet kunne jeg iagttage en del Gransangere, og en mindre flok Storspover fløj syngende over mig. I den nærmeste tørvegrav kurtiserede de gråstrubede lappedykkere højlydt, og en Rørdrum paukede mellem tagrørene. Jeg forlod tårnet og trillede langsomt videre for nedrullede ruder. Som det sig hører og bør, blev jeg i bilen. Som det fremgik af en samtale som jeg forleden påhørte mellem nogle fotografer er det nemlig en dødsynd at stå ud af bilen, når man færdes på Hegnsvej. Så af hensyn til hinanden overholder man som fotograf denne uskrevne lov. Kort før Hegnsvej svinger 90 grader mod vest sad en mindre flok Bomlærker i en rosenbusk. De fleste fløj bort, men to blev siddende. Og det kom mig til gode. Kort efter hørte jeg en Lille Lappedykker trille, og da jeg kom til den først tørvegrav, så jeg også fuglen, som til alt held havde vovet sig ud på åbent vand. I håb om at filme fuglen blev jeg på stedet i længere tid. I ventetiden havde jeg udsigt til tre par Rørhøge, som alle var i færd med at samle redemateriale. Det var en fin oplevelse at se dem flyve ud i terrænet for senere at vende tilbage til redestedet med en gren eller et strå i fangerne. Det er i øvrigt hunnerne, der bygger reden, mens hannerne, egoistiske som de er, ofte bygger til eget brug. F.eks. en lille platform hvorpå den kan hvile eller fortære byttet. Længe ventede jeg på, at fuglene skulle komme i fotoafstand, men denne gang var heldet ikke med mig. Måske næste gang? I ventetiden kom en hare springende forbi.  Bomlærke  Lille Lappedykker i parringsdragt  Lille Lappedykker i parringsdragt  Hare skudt på 1/1500 sekund  Hare |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mandag den 24. marts | Fotoreportage fra Staun EngeHvor afvandingkanalen på Staun Enge udmunder i fjorden, har jeg i mange år sat mit fotoskjul op. Sidste år var der imidlertid skyllet så meget ålegræs op, at fuglene blev borte. Men den sidste storm har ændret strandbredden og skabt nye muligheder. Det måtte jeg erkende, da jeg i eftermiddags satte mig, iklædt camouflagetøj, bag et jagtskjul. Jeg fortrød, at jeg ikke havde taget mit fotoskjul med, for det var tydeligt, at mange fugle havde til hensigt at bade i udløbets ferske vand. Gravænder, Pibeænder, Gråænder og Bramgæs satte alle kurs mod udløbet, men bøjede af, da de så omridset af mig. Det gjaldt også vadefugle som Vibe og Klyde. Men trods det lykkedes det dog at få en del billeder.
Det er efterhånden ret umuligt at få et samlet overblik over antal gæs på engene. De er spredt over store områder i større eller mindre flokke. Men det ser ud til, at det stadig er Bramgæssene, der er talrigest. Det var en fin oplevelse at have en flok Pibeænder på 50-60 fugle ret ud for mig. Og ikke mindre end 5 Skestorke lagde vejen forbi mig. Men antallet øgedes væsentligt, da en Vandrefalk over Hornsgård Holm skabte panik. Blandt skræmte måger kunne jeg let pille en flok ud på 30 fugle. En eftermiddag med 35 Skestorke var ikke så dårligt. Og så var det skønt at sidde i ro og mag og lytte til Edderfuglene.
 Gravand flyver til udløbet  Gravand flyver til udløbet  Bramgæs  Kortnæbbede Gæs  Kortnæbbede Gæs  Sildemåge  Skestork på vej mod Hornsgård Holm  Pibeænder 2 hanner  Pibeænder 3 hanner og 1 hun |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Søndag den 22. marts. Overskyet, jævn vind, 4 grader | På bæverjagt ved Sønderup Å Den 6. decmber sidste år var vi ved Sønderup Å for at lede efter bævergnav. Den dag havde vi ikke heldet med os. I går fik vi så en mere detaljeret beskrivelse af lokaliteten og fik desuden forevist billeder af gnavene. Det var derfor oplagt at aflægge et nyt besøg. Og som det fremgår af billederne, var heldet med os denne gang. Vi fulgte åen over en lang strækning i håb om at finde flere gnav og måske en antydning af dæmning. Men uden resultat. Mig bekendt er der endnu ingen, der har set selve dyret her ved åen. Jeg talte med en mand, som bor i Skivum, og som har kendt til observationer af gnav i nogen tid. Han havde en andenhånds beretning om, at det drejer sig om en enlig han, og at der derfor ikke eksisterer et bo. Det bygges først, når et par har fundet sammen. Vi har været ved Klosterheden nogle gange, men har aldrig haft held til at se dyrene her. Men i Sverige har vi gennem årene set flere. Blandt andet i Härjedalen og i Värmland, som det fremgår af billederne. Der var ikke rigtig gang i fuglesangen, men et par Bjergvipstjerter i flot yngledragt lod sig se i få sekunder.  Friskt bævergnav  Virkelig smukt håndværk/tandværk  Bæver arkivbillede Värmland Sverige 23. maj 2009  Bæver arkivbillede Värmland Sverige 23. maj 2009 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 14. marts Sol og næsten skyfrit frem til kl. 15:30. Svag vind, 4 grader |
Tirsdag den 10. marts Lille VildmoseFra morgenstunden tegnede det til at blive fint vejr. Lige egnet til et besøg i Lille Vildmose. Ved samme lejlighed kunne jeg desuden aflevere mine fotografier til fotofestivalen. Men allerede på vej til mosen ændrede vejret sig. Det blev overskyet og blæsende, så fuglene trykkede sig. Men jeg så dog en stor flok Viber og Stære syd for Hegnsvej. Desuden var der en del Taffelænder i de vandfyldte tørvegrave. Tre Rådyr blev det også til. I håb om,at der kunne findes en enkelt Hugorm, der trodsede kulden, kørte jeg ud til det område, hvor det gamle fugletårn ved Tofte Sø stod i sin tid. Jan Skriver havde fortalt mig, at der specielt i april på varme dage kan ses et pænt antal Hugorme og Snoge her. Jeg fulgte hegnet med øjnene på stilke. Og pludselig gibbede det i mig. Der foran min støvle lå en flot han, men ikke ret længe. Hurtigt forsvandt den i græsset, men jeg nåede dog at få et par billeder. I et par dage har jeg set en lille flok Kortnæbbede Gæs fouragere på engen ud for Lundbæk Skov. Det er et nyt! Det plejer at være Sangsvanernes område. Jeg tog også et svinkeærinde til Skørbæk Gadekær for at få styr på Troldænderne. Kun en lille flok på 8-10 fugle kunne det blive til. Læg i øvrigt mærke til, at randbevoksningen er blevet fældet. Hvad hensigten dermed er, kan jeg ikke gennemskue. Men det er blevet lettere at overskue søen, når man holder på parkeringspladsen.  Hugorm han fotograferet ved det gamle fugletårn ved Tofte Sø  Konik-heste, en gammel polsk hesterace. Det nærmeste man kommer vildhesten  Konik-heste  Vildokser  Skørbæk Gadekær 10. marts  Skørbæk Gadekær |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Torsdag den 26. februar Overskyet med glimt af solstrejf 4 grader, frisk vind fra syd  Erantis i haven |
Vår Enge og Staun-, Barmer Enge For et par dage siden kørte jeg til Vår Skov ad Vår Skovvej. Formålet var at gå en tur i skoven sammen med Inger, og jeg var derfor ikke indstillet på den "store" fugletur. Men da vi kunne se, at der var mange gæs ude på markerne, besluttede jeg mig for at vende tilbage senere, når jeg fik tid. Det fik jeg så i dag. Da jeg nærmede mig det sted, hvor det nu nedlagte rensningsanlæg lå, var de første mange gæs allerede gået på vingerne. Jeg undrede mig lidt over den store flugtafstand, men transporteren med tændte lygter syner godt i landskabet. Efterhånden kom der flere og flere gæs på vingerne. Alle, flere tusinde, trak mod vest og slog sig derefter ned på markerne længere inde bag afvandingskanalen godt skjult bag læhegnene. Jeg måtte helt ud på diget for at komme så højt op som muligt. Heldigvis havde jeg mit skop med. Det var ikke let at få styr på det samlede antal og slet ikke fordelingen på de to gåsearter, Bramgås og Kortnæbbet Gås. Men jeg endte efter en del forsøg på ca. 6000 i alt, fordelt på 2000 Kortnæbbede og 4000 Bramgæs. Af andre fugle så jeg en enlig Fiskehejre og en Musvåge. Derefter kørte jeg til Staun- og Barmer Enge, da det ville være interessant at se, om alle gæssene i dag var samlet på Vår Enge. Det var de ikke. På markerne nord for Simested Gård gik en lille flok og fouragerede, og da jeg kørte videre ad markvejen mod øst, talte jeg endnu flere og endte op på 220 Kortnæbbede Gæs, men ingen Bramgæs. Desuden så jeg: Gravand 40, Fiskehejre 2, Sanglærke 2, Alliker 12, Sølvmåge 150. I haven står Vintergækker og Erantis i fuld flor. Enkelte arter af krokus blomstrer, og mange andre er på vej. I de senere dage har Ringduerne kurret og kommer nu parvis til foderpladsen. I dag fløj en af dem parringsflugt En lille flok Bramgæs  Kortnæbbede Gæs på engene ved Staun 26. februar 2015  Ringduerne kurrer og flyver parringsflugt |
 Vintergæk i haven |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Søndag den 25. januar Sol, næsten stille, tæt på frysepunktet  Kvækerfinke han  Bogfinke han  Dompap han  Grønirisk hun  Solsort han stadig i vinterdragt  Spætmejse  Musvit- sandsynligt en hun  Rødhals |
Fugle ved foderpladsen og billeder fra en lille fototur i omegnenFrem til i dag har vi ikke set mere end to Kvækerfinker i haven, men gårdsdagens snefald har i dag øget antallet til ca. 20 fugle fordelt på hanner og hunner. I håb om at filme dem satte jeg fotoskjulet op. Det lykkedes mig at få to til tre brugbare klip. Ellers er der, som det fremgår af de små fotografier andre småfugle i haven.
Efter at være trådt ud af skjulet gik jeg en tur over rapsmarken til en lille lund, hvori der vokser tre til fire hyldebuske. De er næsten altid leveringsdygtige i Judasøre. Således også i dag. Hvilket da også fremgår af fotografierne. I sneen var der spor efter rådyr, ræv, hare, fasan og mus.
 Judasøre  Judasøre  Judasøre  Judasøre  Judasøre  Lille mos- og lavkugle på hyld  Elm i opløsning |
Kvækerfinke hun  Bogfinke hun  Dompap hun  Grønirisk han  Gråspurv han  Skovspurv ingen kønsforskel  Sortmejse ingen kønsforskel  Blåmejse ingen kønsforskel Sjagger | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Onsdag den 21. januar. Tåget, stille og omkring 1 grads varme |
Mødet med Sangsvanerne ved Vansted syd for LøgstørDer kom et tips fra Anni Tange, Næsborg om mange Sangsvaner ved Vansted syd for Løgstør. Jeg pakkede straks mit fotogrej og kørte mod vest i halvdiset vejr. Efterhånden som jeg nærmede mig Løgstør, blev tågen imidlertid tættere og tættere. Men da jeg kom frem til svanerne, som græssede på en oversvømmet rapsmark, var det dog stadig muligt at fotografere. Til mit held gik en mindre flok ret tæt på Rønbjergvej, og de var samarbejdsvillige. Jeg talte i alt 320 fugle heraf ca. 66 ungfugle.
 Sangsvane 3 adulte og 1 juv 2K  Sangsvane 1 adult og 1 juv 2K  Sangsvane 9 adulte og 3 juv 2K  Sangsvane 3 adulte og 1 juv 2K |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mandag den 12. januar. Hård sydvestlig vind, finregn 6 plusgrader |
Ved Barmer LandingsstedPludselig slog det mig i går aftes. Hvad med min båd? Da vi ved 18-tiden kørte forbi det tidligere renseanlæg, kunne vi se, at vandet stod helt op til Aalborgvej. Da var der ingen tvivl om, at vandstanden også ville være høj ude ved Barmer Landingssted. Det indebar den mulighed, at min båd var drevet langt ind på engen. Da det var mørkt, måtte jeg udskyde min tur derud til i dag. Jeg havde for nogen tid siden vendt båden på hovedet. Jeg slog således min lid til, at den næppe kunne flyde. Jeg parkerede oppe i svinget og tog stativ og videokamera med. I kikkert havde jeg set, at der i vandkanten, som i dag lå langt oppe på engen, gik en stor flok Lysbugede Knortegæs og græssede. Jeg var indstillet på at vente for at få videobilleder af fuglene så tæt på som muligt. Så efter at jeg havde været et smut ude ved jagthytten for at filme, gik jeg tilbage til bilen, bakkede og gav mig til at vente. Det gav resultat. Efter ca. en time var fuglene så tæt på, at det lignede noget, når jeg så på skærmen. Alle billeder fra i dag er snapshots fra mit videocamera.  .jpg)   |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Lørdag den 10. januar. Regn og stærk kuling til storm 
|
Museår Det varme efterår og den milde vinter har været til gunst for musene. Vi har f.eks. aldrig set så mange mus i haven som i disse måneder. Og bevæger vi os op på majsmarken, ser vi utallige huller og bunker af sand, som de mange Skovmus her har efterladt. Fotografierne på siden viser de tre arter, som vi med garanti har i haven nemlig Halsbåndsmus, Skovmus og Rødmus. Halsbåndsmusen er en gammel kending fra haven. Undertiden går den under betegnelsen Den store Skovmus, og den er da også med en gennemsnitsvægt på ca. 40 g godt dobbelt så stor som en husmus. Den lange hale, de store ører og øjne er karakteristik. Dertil kommer den nøddebrune ryg, den snehvide bug og det mørke bånd, der løber fra forben til forben, og som har givet den navn. Føden består mest af næringsrige frø og frugter. Her i haven, hvor vi fodrer fuglene med solsikker og andre frø, har den fundet en let tilgængelig foderplads. Ellers fouragerer den på bog, agern og hasselnødder. Skovmmusen som en del af havens dyreliv er vi først blevet opmærksom på i det forgangne efterår. I nogen tid havde vi undret os over, at der på en skrænt i haven blev dynget mere og mere sand op ved siden af et hul, der kunne passe med et musehul. Ved hjælp af "Danmarks Pattedyr" fandt vi frem til, at det drejede sig om Skovmusen. Skovmusen er lidt mindre end sin nære slægtning, Halsbåndsmusen, med hvilken den let kan forveksles. Skovmusen er den almindeligste museart på dyrket mark, men er i øvrigt tilpasset næsten alle biotoper som skovbryn, hegn, heder og klitområder. Karakteristisk for Skovmusen er, at den graver lange, udstrakte gange, der stikker så dybt som 1 meter. Her opholder den sig om vinteren. I sagens natur er det således store mængder jord eller sand, der skal fjernes. Derved opstår de store bunker ved musehullet. Som Halsbåndsmusen lever den overvejende af frø, men supplerer med plantedele, regnorme og edderkopper. Til syneladende er spild fra majshøsten nu også komme på menukortet. Rødmusen er ikke som markmusene en typisk studsmus. Halen er for lang, og ørerne er ikke skjult i pelsen. Rødmusen har fået sit navn på grund af den rødbrune rygside. Ørerne er forsynede med lyse hår på ydersiden, hvilket bevirker, at de synes større. Det er en af de mus, man ser mest til ude i naturen, da den kun er lidt sky. Desuden er den både nat- og dagaktiv. I haven ser vi den samle forråd af solsikkefrø,og tilsyneladende har den overtaget Halsbåndsmusens gange.  Halsbåndsmus  Halsbånsmus  Rødmus  Skovmusen ved sin sandgrav |
 Spurvehøgen er en daglig gæst ofte flere gange om dagen. Ikke for at tage mus. Nej, den foretrækker noget med fjer på.
|